vedtægter
§1 Foreningen navn og hjemsted
Stk. 1. Foreningens navn er ’Art Club Albert’, og den er stiftet 19. september 2024.
Stk. 2. Foreningens hjemsted er Odense Kommune.
§2 Foreningens formål
Stk. 1. Foreningens formål er at indkøbe kunst til fordeling blandt medlemmerne samt at fremme og vedligeholde interessen for samtidskunst ved at skabe fællesskab blandt kunstinteresserede.
Stk. 2. Foreningen ønsker at støtte unge samtidskunstnere ved at gøre samtidskunst mere tilgængelig for et bredere publikum og bringe kunst af høj kvalitet ind i flere hjem.
§3 Medlemskab og kontingent
Stk. 1. Enhver borger, forening, institution eller virksomhed med interesse for kunst kan optages som medlem. Indmeldelse sker via link på foreningens hjemmeside.
Stk. 2. Ved indmeldelse i løbet af et regnskabsår betales et beløb svarende til kontingent for den allerede forløbne del af det indeværende regnskabsår. Indmeldingskontingentet for nye medlemmer svarer således til det beløb, som eksisterende medlemmer har betalt i løbet af regnskabsåret
Stk. 3. Kontingentets størrelse fastsættes på den årlige generalforsamling og er ens for alle medlemmer. Kontingentet kan maksimalt stige med 10 % årligt, hvis 2/3 af de fremmødte ved den årlige generalforsamling stemmer for. Kontingentet skal betales ved udgangen af hver måned.
§4 Medlemsperiode
Stk. 1. Medlemskabet har en varighed på fem år ad gangen.
Stk. 2. Ved udløbet af hver femårig periode skal medlemskabet gentegnes for en ny femårig periode.
Stk. 3. Har et medlem vundet en A-gevinst, kan medlemskabet ikke ophæves før udløb af den 5-årige periode, jf. stk. 1.
Stk. 4. Der ydes ingen tilbagebetaling af betalt kontingent.
§5 Regnskab og revision
Stk. 1. Regnskabsåret er fra 1. november til 31. oktober. Hvert regnskabsår skal hvile økonomisk i sig selv. Eventuelt overskud overføres til det følgende regnskabsår. Bestyrelsen skal dog minimere overskuddet fra år til år for at sikre en retfærdig fordeling af foreningens midler blandt alle medlemmer, uanset hvornår de er blevet medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsesarbejdet er ulønnet. Bestyrelsesmedlemmerne får dog refunderet udgifter til forplejning i forbindelse med bestyrelsesmøder.
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder årsregnskab. Regnskabet skal indeholde resultatopgørelse over driften samt status. Regnskab skal godkendes på generalforsamlingen.
Stk. 4: En autoriseret revisor skal hvert år gennemgå årsregnskabet og påse, at det er regnskabsmæssigt korrekt, og at indtægter og udgifter er udtryk for rimelige dispositioner. Revisoren skal forsyne årsregnskabet med en påtegning.
§6 Indkøb og udlodning af kunst
Stk. 1. Bestyrelsen foretager indkøb af kunstværker gennem Albert Contemporary eller i dialog med Albert Contemporary. Formålet er at sikre kunstværker af høj kvalitet.
Stk. 2. De indkøbte kunstværker er A-gevinster. B-gevinster indkøbes, når foreningens økonomi tillader det. B-gevinster kan for eksempel være kunstbøger, billetter til kunstmesser eller litografier.
Stk. 3. Udtrækning af A-gevinster finder sted i forbindelse med den årlige generalforsamling, som afholdes i oktober. En værkliste offentliggøres på foreningens hjemmeside forud for generalforsamlingen, så alle medlemmer kan se, hvilke værker der indgår i udtrækningen.
Stk. 4. Udtrækning af A-gevinster sker ved lodtrækning blandt medlemmer, der har indbetalt mindst 12 måneders kontingent. Der skal udtrækkes mindst 1/5 af det samlede medlemstal, så alle medlemmer har vundet én A-gevinst i løbet af den femårige periode. Vinderne vælger i den rækkefølge, de udtrækkes. En A-gevinst kan bestå af ét eller flere kunstværker, hvor den samlede værdi svarer til den opsparede værdi.
Stk. 5. Hvis et medlem ikke har vundet efter fire år, har medlemmet fortrinsret det femte år, og sikres en A-gevinst.
Stk. 6. Medlemmer, der ikke kan være til stede ved A-lodtrækningen, kan give et medlem af bestyrelsen skriftlig fuldmagt til at vælge på deres vegne. Medlemmer der ikke deltager, og som udtrækkes som vindere i A-lodtrækningen, og som ikke har givet skriftlig fuldmagt, kan - på et af bestyrelsen nærmere fastsat tidspunkt - vælge mellem de resterende A-gevinster. Medlemmer der ikke deltager, vælger ligeledes i den rækkefølge, de blev udtrukket ved A-lodtrækningen.
Stk. 7 Hvis foreningens økonomi tillader det, indkøbes et antal B-gevinster, som udtrækkes i en B-lodtrækning blandt de fysisk fremmødte medlemmer. Det er en betingelse for deltagelse i B-lodtrækningen, at medlemmet ikke allerede har trukket en A-gevinst samme år.
§7 Bestyrelsen
Stk. 1. Foreningens bestyrelse består af op til syv medlemmer inklusiv en kasserer. Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling for en periode på to år. Fire bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år, og tre er på valg i ulige år. På hver generalforsamling vælges desuden en suppleant for en periode på et år. Det første år efter stiftelsen af foreningen er tre bestyrelsesmedlemmer på valg, efter det andet år er fire bestyrelsesmedlemmer, inklusive kasserer, på valg. Herefter gælder valgene for to år, og genvalg kan finde sted.
Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en forperson og en kasserer.
Stk. 3. Bestyrelsen er bemyndiget til at udpege et eller flere bestyrelsesmedlemmer som tegner foreningen i økonomiske og administrative anliggender. Den øvrige bestyrelse er bemyndiget til løbende at føre kontrol med disses dispositioner.
Stk. 4. Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå en aftale om nødvendige forsikringer samt aftale med ekstern revision. Udgifter hertil afholdes af foreningen.
Stk. 5. Suppleanter deltager i bestyrelsesmøder uden stemmeret.
§8 Generalforsamlingen
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes i oktober hvert år i Odense.
Stk. 2. Dagsordenen udfærdiges af bestyrelsen og oƯentliggøres senest tre uger før afholdelsen. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til bestyrelsen senest syv dage før. Forslag til vedtægtsændringer skal sendes til bestyrelsen senest tre uger før generalforsamlingen.
Stk. 3. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med tre ugers varsel, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter en skriftlig anmodning, ledsaget af et konkret forslag til behandling.
Stk. 4. På generalforsamlinger, både ordinære og ekstraordinære, træƯes alle afgørelser ved simpelt stemmeflertal. Stemmeafgivning ved fuldmagt er ikke tilladt. Dagsorden for ordinære generalforsamlinger skal mindst have følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Forpersonens beretning
3. Aflæggelse af årsregnskab ved kasserer
4. Fastsættelse af kontingent
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af bestyrelsessuppleant
9. Eventuelt
10. Udtrækning af kunstværker
§9 Opløsning af foreningen
Stk. 1. Beslutning om foreningens opløsning kræver vedtagelse på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Der skal mindst være seks uger mellem de to generalforsamlinger. Til vedtagelse af opløsning kræves, at mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for beslutningen på begge generalforsamlinger, hvor mindst 80 % af de stemmeberettigede medlemmer skal være til stede.
Stk. 2. Ved foreningens eventuelle ophævelse anvendes foreningens midler til indkøb af kunstværker, som fordeles ved lodtrækning mellem medlemmerne, dog således, at ikke vindere af A-gevinster i medlemsperioden først skal have gevinster.
§10 Datering
Vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 19. september 2024
Love fra foreningen ART CLUB ALBERT
Odense 2024